missmolly.dk

7 Ting Du Skal Huske Til Skolegallafesten!

Skrevet d. 05. December 2019

Billede: Pixabay.com

Står du til at skulle til gallafest på din skole, og vil du gøre noget ekstra ud af denne særlige aften? Så har vi lavet en liste over syv ting, du skal huske til den store gallafest. Denne liste er særligt egnet til unge kvinder, der eksempelvis skal til gallafest på deres gymnasie, og som elsker at gøre noget ud af sig selv, sin fremtræden og aftenen generelt.

Jeg elsker selv at gøre noget særligt ud af fester, og min egen galla var ingen undtagelse. Her er syv ting, man skal huske!

1. Outfit

Du skal naturligvis have styr på, hvad du skal have på denne særlige aften. Dette gælder altså både kjole, sko, tilbehør, smykker og undertøj. Husk at prøve det hele på sammen, både så du ved, at det passer sammen, samt at det er behageligt for dig at have på. Hvis ikke, kan det blive en lang aften!

2. Hår

Man kan naturligvis sagtens ordne sit hår, hvis man ikke har lyst eller mulighed for at få en professionel til det. Det er der bestemt ikke noget galt med, overhovedet! Dog var jeg selv rigtig glad for at gå til en professionel.

Hun leverede en fantastisk stykke arbejde, der gjorde, at jeg følte mig smuk og klar til fest!

3. Makeup

Får man ordnet sit hår af en professionel, hvorfor så ikke gå det ekstra skridt? Jeg taler naturligvis om, at man i samme ombæring får lagt en flot og smuk makeup. Igen, så kan man sagtens gøre det selv, jeg syntes bare, at det giver noget ekstra til aftenen, hvis man altså har lyst og mulighed for det.

4. Transport

Vil man gå planken ud, så kan man naturligvis skaffe sig et fedt lift til og eventuelt fra festen. Jeg selv er en kæmpe sucker for limousiner. Der er intet bedre og mere romantisk end at sidde på bagsædet af en limousine, imens man sipper champagne og hygger sig. Det kan helt klart anbefales, hvis man har mulighed for det.

5. Efterfest

Festen skal naturligvis ikke slutte med et brag, blot fordi din skole ikke har lyst til at være vært til længere end midnat. Derfor skal du have styr på, hvor efterfesten skal foregå. Det er en god ide at booke et bord, da der ofte er rigtig mange i byen disse dage.

6. Partner

Anden sidst på listen har vi en af de klart vigtigste ting, nemlig din partner. Du skal selvfølgelig have styr på, hvem der skal svinge dig rundt på dansegulvet i løbet af aftenen. Sørg for at lave en aftale med en, du kan have det sjovt med og er komfortabel omkring. Det sikrer en kanon aften!

7. Afslapning

Det sidste på listen er noget, du skal sørge for at gøre dagen før den store dag. Du skal huske at slappe af! Hvis du går sent i seng dagen før, og dermed er træt og uoplagt til festen dagen efter, så vil du fortryde det! Derfor, husk at slappe af dagen før. Så er du klar til fest!

Tak til Pro Rengøring
For at give mig selv mere tid til bloggen, har jeg valgt at indgå et samarbejde med Pro Rengøring, der har sponsoreret denne artikel. Pro Rengøring er en professionel samarbejdspartner inden for rengøring.

Næste indlæg
Både jeg selv og flere bekendte er begyndt at dukke op til fester i et lækkert jumpsuit. Da jeg er stor tilhænger af gallakjolen, har jeg i dag fokus på, om man kan tage et jumpsuit på til galla. Kan jeg tage jumpsuit p…
Jeg elsker fest og skønne kjoler. Derfor er det vigtigt for mig, at både jeg selv og DU finder den rigtige kjole, så alle får den drømmefest, som de fortjener. Når det kommer til gallakjoler, er det utrolig vigtigt, at m…